tirsdag den 23. februar 2016


Min fornemmelse for at Kawamoto ville være at finde i ugebladende, var ikke helt ved siden af!
Anden halvdel af Se og Hør's årgang 1959 blev travet igennem i dag, og næsten ved vejs ende i nr. 50 fra 11 december, dukkede han op på et billede, stående afslappet lænende op ad sit staffeli.
Hverken han eller stedet bliver nævnt med et ord; desværre.
Tilsyneladende indgår han bare som en del af baggrunden i billedet, der er det ene, ud af en lille serie som viser hvordan en hverdags pige kan forvandles til en "miss", som de smarte piger åbenbart kaldtes i slut 50'erne :)
Men for mig fortæller det, at han allerede i '59, sikkert havde forbindelser til det levende københavnerliv.

Artiklen ligger : HER