fredag den 26. februar 2016


I dag ankom det maleri af Kawamoto, som jeg vandt på netauktion for netop en uge siden.
Jeg fik det leveret på min arbejdsplads, da jeg hermed ikke skulle gå og vente hjemme på fragtmanden.
Mine kolleger har lagt ører til min snak om både maleriet og Mitsuo, mens auktionen stod på og i tiden frem til det ankom i dag. Derfor valgte jeg at lave en lille "Fernisering" ud af begivenheden, og bød på othello lagkage og kaffe, mens billedet blev pakket ud. En hyggelig og lidt sjov afslutning på arbejdsugen og handelen.
Alle der er beskæftiget med malerier, ved der kan være skjulte "skatte" på bagsiden af lærredet og rammen, i form af etiketter eller håndskrevne oplysninger. Og det viste sig i meget høj grad at være tilfældet med det her! På bagsiden er der nemlig tapet to meget vigtige avisudklip fast, i form af en dødsannonce og en kort nekrolog, der bl.a. afslører at Mitsuo Kawamoto desværre allerede døde i 1993 efter nogen tids sygdom. Han blev 61 år.

Se flere detaljer : HER