Jyllandsposten bragte ovenstående annonce i deres avis 29/5 - 1966.
Som det ses i eksemplet her, blev flere kunstnere præsenteret samtidig og udstillingerne blev arrangeret af lokale kunsthandlere, foreninger og gallerier. Man annoncerede i landsdækkende og lokale dagblade.
Da udstillingerne ofte var pladskrævende, brugte man bl.a.teatersale, forsamlingshuse og håndværkerforeningernes lokaler.
Malerierne blev naturligvis handlet kontant, men der kunne sagtens laves aftaler om afdragsbetaling.
Udstillingen hos Traktørstedet Pøt Mølle i Frijsenborg Skov (nær Århus), fremhæver jeg her, fordi jeg i april 2014 blev kontaktet af K.B.L. som boede på stedet fra 1960 og nogle år frem. Dengang nævnte hun at der blev holdt udstilling i den store spisesal og hun og et andet familiemedlem i den forbindelse hver modtog et maleri af Kawamoto som de stadig har og er glade for.
Sjovt at få den to år gamle historie sat sammen med annoncen jeg netop har fundet. Maleriet nedenfor er det som K.B.L. fik og har i dag.
Annoncesamling fra forskellige aviser kan ses : HER
Linket er også tilføjet i punktet "Malerisalg og priser" ude i højre side under "Kawamoto Biografi".