torsdag den 28. april 2016


Juli 1961 var kendte københavnere til stor nattefest arrangeret af Amager-Løverne til fordel for Red Barnets hjælpearbejde.
Det var forpremieren på filmen "Løgn og Løvebrøl" i Palladium, der blev optakten til det store velgørenhedsarrangement som efterfølgende bød på spisning og nattefest i Restaurant Giraffen, hvor man festede til klokken fem om morgenen.
Musikken var den tids populære Lisa Linds Orkester afbrudt af Jack Dailys festlige cubanske sangkvintet Hermanas Benitez' charmerende indslag.
Blandt de kendte kunne man se alt lige fra skuespillere, politikere til top erhvervsfolk. Og midt i det hele altså også kawamoto, som her ses danse med Lommer-pigen og filmstatisten, Ulla Larsen.

Indlægget her afspejler meget præcist den fantastiske evne han havde til at omgås folk. På det her tidspunkt har han været i landet i lidt over fem år, og havde udviklet et stort netværk, som kastede mange spændene opgaver udover kunstmaleriet af sig. Men i starten af 60'erne var hans malerarbejde stadig den primære levevej, og der blev sendt en del billeder afsted til gallerier og kunsthandlere.
Han stortrivedes i det københavnske natteliv, hvis miljø var inspireret af de store internationale natklubber...
Ingen tvivl om det var en tid der var sjov og festlig, men også kostede kræfter. Fest om natten og malerarbejde om dagen. Måske derfor han har solbriller på? Skjuler de mon nogle trætte øjne ;)