lørdag den 29. april 2017


Jeg har netop været i Berlin.
I den forbindelse var jeg så heldig, at kunne besøge S.T. der siden 60'erne har boet i Berlin. 
Han var nære venner med Mitsuo Kawamoto i de unge år, og kunne fortælle en del om deres fælles oplevelser i den tids festlige og farverige indre København. Der var fart på; dage og nætter fløj afsted med en omgangskreds, der omfattede mange af tidens kendte mennesker.
S.T. var ofte med oppe i Mitsuo's lille lejlighed, der fungerede som atelier og opholdssted for vennerne, og her kunne han følge flere malerier blive til.
Efter S.T. bosatte sig i Berlin, mistede de kontakten med hinanden.

Som jeg tidligere har været inde på, malede Kawamoto af og til portrætter.
S.T. kunne vise mig et som Mitsuo har malet af hans søn først i 60'erne, og modsat de malerier som han producerede til salg på bl.a. gallerier og udstillingerne i provinsen, er de ikke påført den tydelige signatur; Kawamoto, men derimod to japanske skriftegn, der beskriver hans navn i to stavelser (Kawa - Moto).
Det pudsige i det her tilfælde er, at de er påført omvendt, og altså skal billedet vendes på hovedet for at læse dem rigtigt!... Måske en lille drilsk og humoristisk detalje fra Kawamotos side?

Billedet ses også : HER