Denne blog vil løbende blive opdateret med informationer om kunstneren og hans værker, suppleret med fotos, efterhånden som jeg finder nyt materiale. Jeg modtager meget gerne fotos og historier om hans billeder! Kontakt mig på leifmaler@hotmail.com
søndag den 1. november 2015
Jeg er via netauktion, kommet i besiddelse af dette nummer af "Hjemmet" fra 1960.
Her er der en rigtig fin og rummelig artikel omkring Kawamoto, som fortæller om hans oplevelsesrige liv fra fødsel og frem til 1960, hvor han på det tidspunkt kun har opholdt sig i København omkring et år.
Det er på baggrund af den, og ved brug af google Maps og billeder, jeg nu endelig kan bestemme, hvor enkelte motiver kan placeres geografisk.
Hermed er der blevet åbnet op for en mere uddybende fortælling om hans liv, og sammen med de små løse bidrag jeg ellers ligger inde med, er tiden omsider kommet, hvor jeg overvejer at ændre blogformen om til en en rigtig hjemmeside.
Dette skift vil dog især også være afhængig af resultatet af de følere jeg i øjeblikket har ude omkring hans bekendtskaber i København.
En ting er sikkert: Der er lagt op til en spændene beretning om en japaner, der brød med alle vaner og skikke, der ellers lå tungt over befolkningen i første halvdel af 1900 tallet.