søndag den 24. juli 2011


Fra R.H i Nykøbing Falster har jeg modtaget følgende beretning om maleriet vist ovenfor:

"Min mand købte som tjenerelev på Teaterhotellet i Nykøbing Falster et billede af Kawamoto til 1285 kr. afdraget over 10 måneder. Billedet har altid været kaldt "Den blå dame" af min mand, og han købte det i 1961 eller 1962 på en udstilling i selskabslokalerne på Teaterhotellet. Billedet kan ses på dette stuebillede og har samme ramme, som de viste billeder på din blog. Billedet har samme stil som billederne af de lyshårede damer på din blog, og min mand fortæller, at han var så facineret af billedet, at han var meget bange for at andre skulle nå at købe det, inden han selv fik mulighed for det. Da han endelig besluttede at købe billedet, kom han dog i tvivl, om han evt. skulle købe det eneste andet af Kawamotos billeder - der var med på udstillingen - nemlig et billede af en tyrefægter.
Min mand har stadig prisskiltet fra udstillingen - men har mistet en skrivelse, der fulgte med billedet, af kunsterens cv samt et billede af ham."

Ærgerligt at Kawamoto's cv og billede er mistet!......

Mon det også er Lise Bodin der er model her?