lørdag den 28. juni 2008

"Parti med ung pige"
Olie på lærred. mål 84x74 cm.
Hammerslaget lød på 600,- kr. hos lauritz.com, efter en vurdering på : 1000,-kr.
Endnu en lille brik er dukket op i historien om Mitsou Kawamoto.
kunstnyt.dk's redaktør, Preben Juul Madsen beretter:

"Denne maler kender de ikke hos lauritz.
Han var i 60'erne og 70'erne så efterspurgt herhjemme, at kunsthandlerne var skrevet op for at få hans billeder. Han tjente styrtende med penge, levede en playboy tilværelse og kom meget på berømte Willis Place i Vester Voldgade 21 i København. Her havde alle de rige og smukke egen kop med navn på; Evy Norlund, Klaus Pagh og mange andre. Det var in-stedet i København i 50'erne og 60'erne."

Preben Juul Madsen runder af med at fortælle, han har været i selskab med Kawamoto mange gange, og han opfatter ham som en meget sympatisk fyr, der var ovenud populær hos pigerne. Også at Kawamoto skulle være sendt til Danmark af sine forældre for at studere.

Se billedet og signatur : HER