Denne blog vil løbende blive opdateret med informationer om kunstneren og hans værker, suppleret med fotos, efterhånden som jeg finder nyt materiale. Jeg modtager meget gerne fotos og historier om hans billeder! Kontakt mig på leifmaler@hotmail.com
lørdag den 29. august 2015
S.H.J. fra Valby har kontaktet mig vedr. et bud på hvad et kawamoto maleri skal koste.
Han har i den forbindelse medsendt dette fine foto af af maleriet, som hans forældre købte engang i 80'erne. Et fint maleri, der virkelig viser de flotte farver og spillet i Kawamotos måde og male på.
S.H.J. har siden hen arvet det og har det meste af tiden haft det gemt væk. Han har nu valgt at sætte det til salg på DBA. Jeg synes det er et af hans gode malerier og blev svært fristet til at byde ind på det. Efter at have været en tur i Københavnhavn i anden anledning, er det nu endt på mine vægge.
En lidt større udgave ses : HER.
Helle Virkner som hun så ud i et afsnit af "Huset på Christianshavn" fra 1973. Man skulle næsten tro hun har siddet model til ovenstående maleri!
søndag den 2. august 2015
Denne fine Kawamoto er netop kommet til salg via DBA.
Det viser en tyrefægter i aktion, og er et af hans gennemgående motiver.
Ikke så underligt, for han har boet i Spanien i tre år. Han fik sig et ganske godt ry i Madrids kunstnerkredse og kom til at klare sig økonomisk godt dernede, men valgte altså at rejse videre.
Flere billeder gengivet : HER.
søndag den 7. juni 2015
A.L. har sendt mig et par billeder af sit Kawamoto maleri, der med rammen og motivet af melonbåde, er atypisk for det man ellers ser fra ham, og en lille historie bag:
Hun er glad for billedet, som hun har arvet efter sine forældre. De har har, som mange andre, købt maleriet af en omrejsende kunsthandler i 60'erne.
Se billedet og signatur : HER
tirsdag den 26. maj 2015
Faldt over dette billede under en rundtur på nettet.
Der er ikke knyttet nogle informationer til billedet... Desværre.
Ses gengivet i lidt større format : HER.
mandag den 13. april 2015
Fra K.N. har jeg modtaget ovenstående billede og denne lille beretning:
"For et stykke tid siden var jeg på nettet for at søge oplysninger om Kawamoto, idet jeg har et billede som jeg tænker på at afhænde. Jeg har købt det sidst i 60'erne da jeg flyttede ind i en nybygget lejlighed i Albertslund. I dag bor jeg på Bornholm og billedet hænger lidt afsides selvom jeg stadig er meget glad for det".
søndag den 22. marts 2015
onsdag den 28. januar 2015
K. er som jeg, meget glad for Kawamotos malerier, og er selv ejer af flere.
Han har fremsendt billeder af fire, som kan ses på linket : HER.
fredag den 2. januar 2015
søndag den 28. december 2014
fredag den 2. maj 2014
Dette Kawamoto maleri er netop blevet solgt på auktion hos lauritz.com.
Jeg bød med, men valgte alligevel at springe fra, da det skulle afhentes eller afsendes fra Roskilde, hvilket gør det en del dyrere når man bor i Århus.... Og så mangler jeg jo ikke ligefrem billeder af ham ;)
Og så alligevel... Dette her var ifølge auktionshuset malet på masonit. Alle andre jeg har kendskab til er på lærred. Derfor var jeg meget tæt på at lade mig lokke med, trods den endelige pris. Måske en anden gang :)
søndag den 6. april 2014
torsdag den 27. februar 2014
At en af Århus´s mest kendte antikvariater "Pihlmark" gennem 25 år skulle lukke fordi ejeren trækker sig tilbage og går på pension, kom helt uventet til at betyde, jeg fik endnu et kawamoto maleri til samlingen.
De seneste dage har jeg kunne følge hvordan den ellers massivt pakkede boghandel gradvist blev tømt, dels efter et længerevarende ophørs udsalg, men her til sidst også fordi bøgerne blev delt ud via containere på fortorvet foran butikken.
Dagligt har jeg kørt forbi på cykel, men i dag fangede mit øje noget i forbi farten, der gjorde jeg måtte op på bremsen. For jeg synes bestemt jeg anede noget der mindede om et Kawamoto maleri i et af udstillingsvinduerne! Og jo! ganske rigtigt... Et af de kendte tyrefægtermalerier stod til salg.
Jeg henvendte mig straks til ejeren, der desværre ikke havde nogen baggrundshistorie om billedet. Han kunne ikke huske hvordan det var kommet til ham, men at det blot havde været gemt langt væk bag bogstakke på lageret i årevis, og var altså nu dukket op i forbindelse med oprydningen. Sandsynligvis har det været der helt fra han startede, for i den første tid havde han et galleri i den ene halvdel af butikken.
Jeg fik maleriet for blot 100 kr. da det havde fået en del skader og enkelte huller i lærredet, der også kan ses på billedeserien : HER.
Uanset maleriets stand er jeg vældig tilfreds med at have fået det reddet, og vil nok få lavet en overfladerensning og repareret skaderne.
lørdag den 15. februar 2014
Fra B.K. har jeg modtaget denne hilsen og viste maleri.
"Min kæreste har arvet dette maleri af nabokonen i 2002. Det viden ikke præcis hvordan naboen havde anskaffet dette. Men flot er det. Der er med tusch skrevet "297" på bagsiden vedsiden af Mitsuo Kawamoto's info".
Billedet ses også i større udgave : HER.
torsdag den 16. januar 2014
Med mellemrum laver jeg en "Googletur" på nettet i håbet om at falde over nogle informationer om Kawamoto og hans baggrund. Jeg har en forestilling om at en japaner der skaber sig en karriere som kunstmaler i København må kunne give en sjov og interessant historie.
Desværre er det indtil videre uden resultat. I heldigste tilfælde kan der dukke et billede op via netauktioner rundt om i Europa. Således fandt jeg billederne af de tre ovenstående malerier, som ses i større udgave : HER.
onsdag den 26. juni 2013
søndag den 16. juni 2013
mandag den 6. maj 2013
torsdag den 14. marts 2013
Dette maleri har fundet vej til min blog, og med det, også en historie bag. Denne gang fra A.G. der bidrager med denne historie:
"Vi er et ældre ægtepar, der lige nu har solgt vores gamle hus i Brønshøj, og er ved at pakke sammen, for derefter at flytte til Fyn.
Vi blev gift i 1961, og ville gerne have et specielt billede i vores
stue..... men vi var unge og fattige. Der kom en dag en kunstsælger ved vores
dør ( ja det var den gang ) han viste os en masse billeder – og vi faldt for et
billede af Kawamoto – og gav 1.200 kr for det. Vores husleje var 487 kr om
måneden, så det var mange penge – vi betalte billedet af nogle måneder.
Vores venner og familie, mente at vi ikke måtte være rigtig kloge at give så
mange penge for et billede, men vi kunne godt lide det.
Nu er manden i mit liv ( den samme som den gang ) – selv kunstner – men i
den klassiske musikverden, så det har gjort, at vi har måtte flytte mange gange.
Nu står vores Kawamoto i kælderen – er ikke vild med billedet mere, så der har
det stået nogle år – vi vil ikke have det med når vi rejser, så nu er
spørgsmålet – hvad gør vi med billedet, der forestiller en kvinde – kun hende
alene – men det er som om, vi ser en masse ting bag hende – hvis man ellers
giver sig tid. Farverne et blå/røde – og lidt mørkt i det. Kan genkende hendes
ansigt, fra et af dine billeder på nettet...... måske samme model.
Vi var godt nok klar over, at billedet ikke var noget værd – fik det
vurderet hos en galleriejer på Frederiksberg for nogle år siden, og det var vel
et skuffende svar vi fik, især når dørsælgeren fortalte os unge naive mennesker
den gang, at Kawamoto ville med årerne blive lige så berømt som Picasso".
Billedet har, som man måske har bemærket, lidt anderledes dimensioner end de fleste andre, der er set her på bloggen. Ses gengivet i bedre kvalitet : HER
torsdag den 7. marts 2013
Fra J.E. har jeg modtaget følgende beretning og billeder:
"I forbindelse med et dødsbo i familien har vi fået et maleri af Kawamoto til overs.
Umiddelbart kendte vi ikke nærmere til kunstneren, så det har været meget
interessant at læse din blog og se de øvrige Kawamoto malerier.
Alt hvad jeg kan fortælle om vores maleri er, at det er købt omkring 1960
på en kunstudstilling i Herning.
Jeg synes det er et dejligt maleri – et af de bedre Kawamoto’er vil jeg
sige :)"
Billederne i større udgave : HER.
lørdag den 26. januar 2013
Endnu et Kawamoto billede har fundet vej til min samling. Denne gang ved et rent tilfælde.
Forleden aften sad jeg og kiggede udbuddet af moderne billedkunst igennem på lauritz.com. Pludselig dukkede dette maleri op; med kunstneren angivet som ukendt, udstillet i Esbjerg showroom.
Alle der har, eller kender til Kawamotos billeder, vil straks kunne genkende den karakteristiske stil hans malerier har, og med kun to timer til hammerslag bød jeg straks ind som den eneste iøvrigt, og fik dermed billedet.
Min kone der tilfældigvis skulle til Esbjerg i forbindelse med arbejdet, kunne afhente billedet fredag på vej hjem. Vi kan konstatere det trænger til en kærlig hånd i form af en overfladerensning og samtidig har ramme og billede måske stået lidt fugtigt opbevaret, for det har slået sig en anelse og har vredet sig.
søndag den 30. december 2012
Så blev rammerne til de to malerier færdige.
Resultatet blev rigtig fint, trods småfejl, der nok kun ses af mig selv.... jeg ved jo hvor der skal kigges! ;)
Et stort tak til min kone der, med sin faglige viden, naturligvis blev den som tog sig af rensning og montering af kanalplader og kiler, mens jeg tog udfordringen op med svæverammerne.
Godt vi gjorde det, for nu står billederne meget mere færdige og er klar til ophængning hjemme :)
Billedserie fra arbejdet : HER.
fredag den 28. december 2012
Arbejdet med de to rammer forsatte i dag.
De blev slebet og jeg fik blandet en laserende koksgrå farve, der svarer til de andre svæverammer, og fik dem malet. De ligger nu til tørre og mangler kun at få trukket yderkanten op i sort. Herefter er malerierne klar til at blive monteret.
Mens jeg syslede med rammerne, sørgede min kone, der er malerikonservator, for at overfladerense de to malerier.
De blev slebet og jeg fik blandet en laserende koksgrå farve, der svarer til de andre svæverammer, og fik dem malet. De ligger nu til tørre og mangler kun at få trukket yderkanten op i sort. Herefter er malerierne klar til at blive monteret.
Mens jeg syslede med rammerne, sørgede min kone, der er malerikonservator, for at overfladerense de to malerier.
torsdag den 27. december 2012
I marts måned fik jeg erhvervet mig to Kawamoto malerier via netauktion hos Lauritz.com.
Da jeg havde et par af hans malerier i forvejen, bemærkede jeg straks, at begge manglede den karakteristiske koksgrå svæveramme, hvilket også kunne ses på skruehuller på bagsiden af rammerne, der viste hvor den havde siddet.
Allerede med det samme besluttede jeg, at billederne først ville komme op, når jeg ved lejlighed fik lavet svæverammer svarende til de oprindelige.
Det arbejde er nu omsider påbegyndt. Træ i et næsten rigtigt mål er blevet hentet i trælasten og er nu skåret til og samlet. Samtidig bliver rammerne spændt op med nye kiler.
Arbejdet fortsætter i morgen :)
Da jeg havde et par af hans malerier i forvejen, bemærkede jeg straks, at begge manglede den karakteristiske koksgrå svæveramme, hvilket også kunne ses på skruehuller på bagsiden af rammerne, der viste hvor den havde siddet.
Allerede med det samme besluttede jeg, at billederne først ville komme op, når jeg ved lejlighed fik lavet svæverammer svarende til de oprindelige.
Det arbejde er nu omsider påbegyndt. Træ i et næsten rigtigt mål er blevet hentet i trælasten og er nu skåret til og samlet. Samtidig bliver rammerne spændt op med nye kiler.
Arbejdet fortsætter i morgen :)
søndag den 4. november 2012
Fra S.P.R. har jeg modtaget en mail med foto af dette fine maleri og nedenstående historie:
"Vedhæftet fremsendes et foto af mit Kawamoto maleri som
jeg købte hos en malerihandler fra Valby i 1961.
Jeg har altid været glad for dette maleri som har nogle
dejlige varme farver. En bekendt af mig kalder motivet:
"Adam og Eva med det tabte paradis bag sig"
Jeg husker ikke hvad prisen var dengang, men for mig er
det uhyre værdifuldt."
Billedet ses bedre : HER.
lørdag den 3. november 2012
Jeg er så heldig at være gift med en malerikonservator.
Det betyder at de malerier vi kommer i besiddelse af, kommer gennem en overfladerensning og evt. småskader bliver ordnet. Således også de Kawamoto billeder jeg har købt.
Her er hun i gang med at rengøre det seneste billede jeg købte på auktion. Det var temmelig tilrøget og snavset, og har sikkert ikke været rengjort siden 1964, hvor det er malet.
Efter behandlingen har det fået helt nye og friske farver i stedet for den gullige farvetone der ellers lå over motivet.
Det betyder at de malerier vi kommer i besiddelse af, kommer gennem en overfladerensning og evt. småskader bliver ordnet. Således også de Kawamoto billeder jeg har købt.
Her er hun i gang med at rengøre det seneste billede jeg købte på auktion. Det var temmelig tilrøget og snavset, og har sikkert ikke været rengjort siden 1964, hvor det er malet.
Efter behandlingen har det fået helt nye og friske farver i stedet for den gullige farvetone der ellers lå over motivet.
lørdag den 27. oktober 2012
Fra B.T. i Kalundborg har jeg modtaget dette foto af det efterhånden kendte Kawamoto motiv af tyrefægteren.
Det tyder på at det helt store årti for hans produktion ligger i 60'erne, hvorfra de fleste beretninger tager deres begyndelse. Således også denne, som B.T. medsendte:
"Maleriet har vi arvet fra min mands familie. Han er født i 1965 og husker det altid har hængt i hjemmet så vi formoder det er købt først eller midt i 60'erne af min svigerfar og det har kostet 1350 kr dengang".
Maleriet ses i bedre kvalitet : HER.
Det tyder på at det helt store årti for hans produktion ligger i 60'erne, hvorfra de fleste beretninger tager deres begyndelse. Således også denne, som B.T. medsendte:
"Maleriet har vi arvet fra min mands familie. Han er født i 1965 og husker det altid har hængt i hjemmet så vi formoder det er købt først eller midt i 60'erne af min svigerfar og det har kostet 1350 kr dengang".
Maleriet ses i bedre kvalitet : HER.
lørdag den 6. oktober 2012
Via auktion hos Lauritz.com er jeg netop kommet i besiddelse af disse to Kawamoto malerier.
Umiddelbart er de i fin stand, men trænger begge til en overflade rengøring, som snart vil blive gjort.
For første gang har jeg set et årstal på et maleri. Det ses i forbindelse med hans signatur på billedet forneden, som tilsyneladende er fra 1964.
Det passer jo også meget godt med at det var i det årti, han sandsynligvis gjorde sig mest gældende i København.
Klik : HER for billeder i bedre kvalitet.
Umiddelbart er de i fin stand, men trænger begge til en overflade rengøring, som snart vil blive gjort.
For første gang har jeg set et årstal på et maleri. Det ses i forbindelse med hans signatur på billedet forneden, som tilsyneladende er fra 1964.
Det passer jo også meget godt med at det var i det årti, han sandsynligvis gjorde sig mest gældende i København.
Klik : HER for billeder i bedre kvalitet.
søndag den 3. juni 2012
For et par dage siden modtog jeg en henvendelse fra O.N i Præstø omkring billedet, der ses ovenfor, hvori han bl.a. berettede, at han var gået på nettet for at prøve at prissætte maleriet af Kawamoto. I den forbindelse faldt han over min blog, og måtte efter at have set vurderinger og salgspriser her, erkende at der ikke er tale om de store værdier. Det bliver forsøgt solgt via Den Blå Avis til 1000 kr.
Jeg skrev tilbage for at få lidt baggrundshistorie om maleriet. O.N. kunne fortælle at det kommer fra et ægtepar, hvor manden har forsøgt sig som kunstsamler. På grund af svær sygdom har hans samling været forsømt i flere år, og nu hjælper O.N. konen med at få solgt malerierne.
Jeg skrev tilbage for at få lidt baggrundshistorie om maleriet. O.N. kunne fortælle at det kommer fra et ægtepar, hvor manden har forsøgt sig som kunstsamler. På grund af svær sygdom har hans samling været forsømt i flere år, og nu hjælper O.N. konen med at få solgt malerierne.
lørdag den 31. marts 2012
Igen har et Kawamoto maleri fundet vej til auktion.En lidt anden stil end de to jeg netop har købt, men med rammen intakt.
Kigger man lidt bagud i bloggen vil man se et næsten magen til i indlægget fra 1/3 2010.
Billedet i bedre version : HER.
tirsdag den 20. marts 2012
Jeg fik det tilsendt fra deres auktionshus i Helsingør, og kunne hente det på vores lokale posthus i dag :)
Men..... På både dette og forrige maleri jeg har købt, har de tidligere ejere af en eller anden mystisk grund valgt at afmontere den grå svæveramme, som alle hans billeder ellers er forsynet med.
Nedenfor ses et udsnit af hvordan rammen rigtigt skal se ud. Jeg vælger selv at lave nye svæverammer til de to malerier, og vil se om det er muligt at finde træ der passer i målet, eller om jeg skal lave noget selv. Billederne kommer ikke op før det er ordnet....
torsdag den 8. marts 2012
Til morgen dukkede dette fine billede med tyrefægter motiv op, udbudt på auktion hos Lauritz.com. via showroom i Helsingør.Vurderingen lyder på 800 kr, hvilket svarer meget bedre til de salg jeg har kendskab til. Og så er det endda højt sat ;) Det maleri jeg selv købte på auktionen den 20 februar var vurderet til 2000 kr. En pris som var alt for højt sat, idet hammerslaget altså endte på 550 kr..
Indtil videre byder jeg med på det her..... :)
Ses i bedre udgave : HER.
mandag den 20. februar 2012
Det lykkedes mig til aften at få hammerslag på et Kawamoto maleri hos Lauritzen.com. :)Kære Leif Petersson Tillykke - du har købt "Mitsuo Kawamoto - 1900-tallet cd". Varenr: 2517011 Showroom: Dandyvej, Vejle, Danmark Hammerslagsdato: Feb 20 2012 Du har købt varen for følgende beløb: Hammerslag: DKK 550.00 Salær: DKK 110.00 Hammerslagsgebyr: DKK 95.00 I alt: DKK 755.00Vurderet til 2000,- kr.
Ganske tilfreds med "sejren". Nu skal det bare hentes hjem til stuevæggen :)
søndag den 19. februar 2012
I dag har jeg modtaget et foto af dette Kawamoto maleri fra J.T. sammen med følgende beretning:"Jeg har fundet dette billede frem hos min mor. Min far har købt det i København omkring 1964, da han arbejdede som sporvognsmand i København".
Billedet ses større : HER.
onsdag den 28. december 2011
J.E. har sendt mailen hvori det fortælles, at det er et arvestykke fra svigerfar.
Glædeligt at det er nået frem hertil, hvor vi er flere der kan få glæde af det :) Det kan ses i en bedre gengivelse : HER.
søndag den 24. juli 2011
Fra R.H i Nykøbing Falster har jeg modtaget følgende beretning om maleriet vist ovenfor:
"Min mand købte som tjenerelev på Teaterhotellet i Nykøbing Falster et billede af Kawamoto til 1285 kr. afdraget over 10 måneder. Billedet har altid været kaldt "Den blå dame" af min mand, og han købte det i 1961 eller 1962 på en udstilling i selskabslokalerne på Teaterhotellet. Billedet kan ses på dette stuebillede og har samme ramme, som de viste billeder på din blog. Billedet har samme stil som billederne af de lyshårede damer på din blog, og min mand fortæller, at han var så facineret af billedet, at han var meget bange for at andre skulle nå at købe det, inden han selv fik mulighed for det. Da han endelig besluttede at købe billedet, kom han dog i tvivl, om han evt. skulle købe det eneste andet af Kawamotos billeder - der var med på udstillingen - nemlig et billede af en tyrefægter.
Min mand har stadig prisskiltet fra udstillingen - men har mistet en skrivelse, der fulgte med billedet, af kunsterens cv samt et billede af ham."
Ærgerligt at Kawamoto's cv og billede er mistet!......
Mon det også er Lise Bodin der er model her?
mandag den 25. oktober 2010
Igen er der dukket en brik op i historien om Kawamoto og hans mange malerier!Denne gang kommer bidraget fra B.A.M. i Middelfart, der sammen med en fin beretning, har vedhæftet et foto af maleriet, som er gengivet i bedre kvalitet : HER.
Han fortæller bl.a. :
"Jeg læste på din blog om Kawamoto. Sjovt nok søgte jeg i sin tid efter filmen han var med i, fordi min far har et billede, som han er rigtig glad for, malet af Kawamoto.
Min far købte billedet i 1958 eller 59 på en udstilling, og han har fået fortalt, at det var et selvportræt af ham selv og hans kæreste Lise (Jeg kan nu se på din blog at det nok er Lise Bodin). Han gav kr. 1200, hvilket var ret mange penge dengang, da han tjente kr. 600 om måneden, men fik dog lov til at betale det over nogle gange.
Kawamoto boede vist på Østerbro, København. I hvert fald fortalte min far, at han lavede nogle skilte for et galleri i Nrd. Frihavnsgade (Han var dekoratør), hvor Kawamoto tit kom forbi med billeder, der stadig var våde, når han manglede penge!
Sjovt nok minder min fars billede rigtig meget om dit.... Selv rammen er den samme, bare på højkant og med lidt mere vind i håret, og uden broen i baggrunden."
En sjov historie, der har givet mig (.....og måske andre!) et stikord til at søge mere information. Er det mon muligt at finde frem til galleriet, der menes at være startet som cykelforretning, men siden blev lavet om til kunsthandel ?
Abonner på:
Opslag (Atom)
















