Major Robert Pierce med et foto af Mitsuo Kawamoto.

Pårørende til Kawamoto har gemt en artikel fra en japansk avis, jeg har fået oversat med stor hjælp af en gammel ven til Mitsuo. Der tages dog forbehold for evt. småfejl, da teksten i nogle tilfælde er utydelig eller helt mangler.
Jeg har efterfølgende tolket og sammensat den tekst som videregives her. Indholdet rummer en del flere detaljer, men lidt forskellige usikkerheder gør, at i jeg første omgang kun gengiver det som kan læses her.
Artiklen er udgivet på et tidspunkt, hvor Mitsuo allerede har været i USA gennem et par år og stadig er der. Altså ca. 1951-52.

Japansk dreng - nu udvekslingsstuderende på universitet

Under anden verdenskrig var det også i Japan meget brugt at byboerne sendte kvinder, børn og gamle i sikkerhed ude på landet hos venner og familie. Således var Mitsuo kommet til bo hos sin bedstefar i Maebashi ca. 150 km fra Tokio.

Det var her Sergent Nelson, der på grund af arbejde, kom til Maebashi, mødte den helt unge Kawamoto i 1945. Mitsuo brød sig slet ikke om at bo hos sin bedstefar, og fik på en eller anden måde indyndet sig hos sergenten, og kom med ham til den amerikanske base i Tokio.

Her stor trivedes Mitsuo og gennem et par år tilbragte han al sin tid med amerikanerne og fik tilegnet sig viden om deres kultur og ikke mindst lært sproget.

Han var meget afholdt af soldaterne og havde enddog fået en uniform som deres, og gik under kælenavnet; Mits.

Noget tid efter krigens afslutning, begyndte familierne at samles igen, og således måtte Mitsuo også vende hjem til sine forældre, men den spændene hverdag hos amerikanerne kunne han ikke glemme, og med hjælp fra major Robert Pierce, åbnedes vejen til den store verden. Først USA, og derfra videre mod Europa.

Major Robert Pierce har været i Japan i ca. seks år, og er meget glad for landet og dets kultur. Han brændte for at fremme uddannelse hos befolkningen og havde i flere tilfælde haft unge læselystne japanere med til USA.

Og det var her Mitsuo kom ind i billedet. Majoren fornemmede et stort fremtidspotentiale hos den store dreng, og tog ham med til staten Vermont i 1949/50, hvor Kawamoto påbegyndte et fem årigt uddannelses forløb, som Pierce oven i købet støttede økonomisk!

Majoren viser i artiklen breve frem, hvor Kawamoto fortæller om sin glade og lærerige hverdag i USA, og han afslører sin glæde for Mitsuo, ved at sige noget i retningen af at Mitsuo er som en søn for ham, måske fordi han ikke selv har hverken kone eller børn.

Billedet viser en helt ung Mitsuo, og nogle af de breve som han sendte til major Robert Pierce.

Når man søger oplysninger om Kawamoto og vil prøve at sammensætte en historie, der kan være interessant for de, som har et eller flere af hans malerier, bliver det hurtigt en balancegang mellem væsentlige og uvæsentlige detaljer, og hensynet til privatlivts fred i forhold til venner og familie.
Helt oplagt er det jo naturligvis at få vist og fortalt de ting der direkte har noget med hans malerier at gøre, men for mig er hele hans liv fra tiden i Japan frem til hans død i Danmark en helt unik historie. Han har været på en spændene rejse fra den gamle japanske kultur med stærke faste traditioner og et land som netop havde lidt stort nederlag under 2. verdenskrig, rejst gennem flere lande, endt i 60'ernes København, på et tidspunkt, hvor optimisme og vækst rigtig havde fået fat i den vestlige verden, og alt nærmest synes at kunne lade sig gøre, styret af et voksende frisind og økonomisk uafhængighed for den enkelte med mulighed for at gøre som man ville.

Små brikker dukker hele tiden op, og i dag faldt jeg over denne offentliggørelse i Berlingske fra 12/12 1955.
Her fremgår det at Han og Bente bliver gift i Danmark. Men betyder det at de faktisk ikke var gift i Spanien, som det ellers fremgår andre steder, eller har ægteskabet bare ikke været gældene i Danmark?
Umiddelbart er det jo ikke så vigtigt, men skal tingene gengives rigtig en dag, bør der også være styr på fakta.

I starten af året fik jeg på baggrund af en henvendelse via mail, mulighed for at købe dette Kawamoto maleri.
Sælgeren J.T. bor i København, og kunne fortælle hans far købte maleriet i 1964. Motivet viser en af de typiske figurer indsat i et tæt og mørkt gademiljø. Jeg tænker det kan være lidt inspireret af den gade i Madrid, hvor hans foretrukne opholdssted, Las Cuevas del Café Sesamo lå, og stadig ligger den dag i dag.
Familien havde som så mange andre gennem tiden valgt at afmontere den sorte svæveramme, og lade maleriet stå med den spinkle guldliste som eneste ramme. Og sådan modtog jeg den altså.
I lighed med et par andre malerier jeg tidligere har købt uden den originale svæveramme, valgte jeg selv at lave og montere en ny. Jeg synes ganske enkelt billedet virker nøgent og spinkelt uden.... Og som ægte Kawamoto fan synes jeg også at malerierne skal være indrammet som de oprindelig er tænkt.
Ved samme lejlighed blev billedets kiler gået efter og enkelte fornyet, således at lærredet bliver spændt op igen. Nu er det klar til at cirkulere med de andre jeg har på væggene herhjemme :)

Billedserie der viser lidt af arbejdsgangen ses : HER.

Fotografier af Bente Års der havde en fin karriere som Mannequin, og fik en solid kontrakt med spanske "Coruntea" i Madrid.
Det var jo mødet og ægteskabet med hende, der førte Mitsuo til Danmark, og det er også hende der optræder som model på flere af hans malerier fra hans periode i Spanien (1953-55).
Hvad man jo ikke kan se på de gamle s/h billeder er, at hun havde et flammende rødt hår, som i den grad skabte opmærksomhed på de kanter. Og også Kawamoto fik altså øjnene op for den danske model, og fik i flere tilfælde gengivet hende på lærred.
Jeg har selv tre forskellige malerier, hvor hun optræder, og i eksemplet nedenfor mener jeg ligheden er særlig tydelig, med både farve og frisure.
Men ellers er det ikke navngivne eller specifike personer, der ses på de malerier som Kawamoto producerer i Danmark og sender ud på markedet via kunsthandlere og gallerier. Her er det ret ensartede  og anonyme figurer der går igen, og som i øvrigt ikke afslører nogle udtryk eller følelser.